mandag den 14. juni 2010

Dét der med tro.

Jeg har en veninde der er kristen. Altså ikke bare sådan almindelig kristen som vi andre kalder os (Os, som går i kirke til jul, mest fordi det skal man bare og os som altid rejser os op på de forkerte tidspunkter til bryllupper, begravelser og barnedåb)
Nej hende her, hun er kristen på den måde at hun inderligt og dybfølt har en kærlighed til Gud. Hun tror på ham og hun tror på det der står i biblen. Hun lever efter de kristne værdier og hun går i kirke og beder til Gud når hun føler hun trænger til at tale med ham.

Jeg er faktisk lidt misundelig på hende. Hun har en ro over sig, som jeg er helt sikker på, hun har fordi hun er troende. Hun har en der står bag hende hundrede procent, en der altid vil elske hende ubetingelsesløst og som altid vil være der, selv efter døden.

Det må sgu da være fantastisk at havde sådan én.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar