Det virker jo fuldstændig åndsvagt at sidde og blogge for sig selv. Jeg kan se der ikke er nogen der læser mine indlæg - der er ihvertfald ikke nogen der har svaret.
Der er ikke særlig meget kontinuerlitet (er det et ord?) i mine indlæg. Det virker svært at åbne sig hvis ikke der er nogen derude der lytter og ingen synes noget om det man siger. Det behøver jo ikke engang være noget godt. Det værste i verden er da ligegyldighed.

Jeg kunne jo selvfølgelig bare stoppe, men tværtimod har jeg endnu mere lyst til at fortsætte. Der skal komme flere tanker, flere indlæg og hvem ved, måske havde der en dag en kommentar på bloggen.

Hvis ikke, så fungerer denne virtuelle dagbog måske kun for mig. Det er vel også, på en eller anden måde, okay.